Category Archive : andet

5 familievenlige destinationer til efterårsferien

Efterårsferien er for mange børnefamilier en af de absolut vigtigste ferier på året. Der er nemlig frit slag mellem mange fantastiske ferietyper, hvor hele familien kan samles til sjov, leg og afslapning. Pak bilen og kør ud i Europa, eller book et ferieophold i det danske land – mulighederne er mange, og det er næsten kun fantasien der sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre.

 

Der er intet som Danmark i efterårsferien: Bladene falder af træerne og skaber et smukt farvespil i naturen, og kulden bider tilpas lidt i ansigtet. Efteråret kalder både på indendørs- og udendørsleg, og hele familien kan samles til en lang række aktiviteter rundt om i landet.

 

Tag på kør-selv-ferie rundt i Europa

Hvis ikke det danske vejr arter sig, og familien har mest lyst til at tage en smuttur uden for Danmarks grænser, er der intet i vejen for dét. Der er tusindvis af fantastiske destinationer rundt om i Europa, men hvis det er varmen, I mangler, skal I forberede jer på, at turen skal gå til det sydlige Europa – her kan hele familien nemlig få et ordentligt skud D-vitamin!

Når I skal på kør-selv-ferie, kan I helt selv bestemme hvor meget af ferien, der skal planlægges på forhånd. I kan planlægge og tilrettelægge hele turen ned til mindste detalje, eller I kan tage det som det kommer, når I kører ud på ruten. Det kan dog være en god idé at planlægge store dele af turen, hvis I har mindre børn med på ferien, så I slipper for at stå i pressede og uventede situationer med små børn på armen.

 

Besøg bedsteforældrene

Når man er barn, er der intet mere hyggeligt end et besøg hos bedsteforældrene. I kan nyde et øjebliks stilhed og ro og komme ned i gear, mens børnene leger og bliver forkælet af bedsteforældrene. Hvis I har lyst, kan I tage en tur ud i efterårslandskabet og boltre jer i forskellige aktiviteter og nyde hinandens selskab. Besøg en lokal legepark, tag i svømmehallen eller noget helt tredje – mulighederne er mange.

 

Book et ferieophold hos Landal GreenParks

Hvis ikke I kan beslutte jer for, om I skal besøge bedsteforældrene, tage et afslappende weekendophold eller boltre jer I aktiviteter, er der heldigvis råd forude. I kan nemlig booke et ferieophold hos Landal GreenParks i efterårsferien og få det bedste fra alle verdener. Her kan hele familien – også bedsteforældrene – nemlig holde en velfortjent ferie, hvor der er rig mulighed for at udforske en lang række forskellige aktiviteter: badeland, spil og sport, naturskønne omgivelser og meget andet. Der er noget for ethvert familiemedlem, hvad end programmet skal stå på afslapning eller aktivitet.

 

Camping for hele familien

Hvis I intet har imod en mere primitiv ferieform, kan I tage på camping på en af landets mange fantastiske campingpladser. Lej en hytte, tag campingvognen med eller slå et telt op – I bestemmer selv, hvordan ferien skal udformes, og hvor primitiv den skal være. En ting er dog sikkert: I vil få rig mulighed for at nyde hinandens selskab, hvad end det er inde med et brætspil eller ude på hoppepuden.

 

Staycation er det nye sort

Den er god nok! At blive hjemme i ferien er noget, flere og flere familier gør. Og med god grund – I kan nemlig komme ned i gear og sætte afslapning øverst på dagsordenen, hvis I har lyst. I kan også komme i bund med en lang række praktiske ting i hjemmet, hvis I har lyst. Mulighederne er mange, men vigtigst af alt, har I mulighed for at nyde en hel uges ferie sammen i hinandens selskab. Prioritér at lave god og lækker aftensmad, sov længe, se en film for meget eller besøg legepladsen.