Ændernes endeligt kan antage mange former. Som ethvert andet fjerkræ, der har måttet se sig bemægtiget af mennesket, lever anden i konstant fare for at blive genstand for menneskenes lune. Dette kan tage sig drabeligt ud, men i lige så høj grad udmønte sig beundring. Mennesker og ænder har dog i det mindste én ting til fælles: de ændrer sig. Dette er enhver organismes lod. Ænderne besidder dog ikke den menneskelige egenskab at kunne portrættere. Vi portrætter ænder, og fastholder dem derfor i tid. En and skåret i træ lever ikke. Den forbliver, som den var, den dag den blev fremstillet. Kan vi ikke gøre noget, for at gøre døde ænder levende igen? De bambusudskårne DCUK ænder forsøger at muliggøre dette.

DCUK ænder er alt andet end en and

Det er sprogets ubarmhjertighed, der lader ordet indeholde betydningen af en opdigtet historie. Håndværksfremstillede DCUK ænder er dog alt andet end opdigtede. De bærer et personligt præg, fra hver enkelt håndværker. Anden, som levende væsen, afspejler sig her i håndværket. Den ændrer sig, ligesom den levende organisme.

Hvad håndværket kan gøre for ænderne

Tager vi idéen om anden som værende levende i håndværket seriøst, har vi et godt bud på, hvordan dette kan gøres på mest forbilledlig vis via DCUK ænder. Her er de enkelte ænder udskåret og fremstillet af bambus, og er med stor omtanke ikke udfærdiget med henblik på standardisering. Med inspiration fra en uflyvedygtig fugl, den indiske løbeand, er de enkelte fremstillinger rettet imod forskellige former for gavemæssige formål. Man kan ikke give en ordentlig gave ved at fremvise uordentlige ænder. Alle aldre og diverse former for sammenkomster kan derfor drage inspiration fra dette prægtige håndværk. Ved at fiksere ændernes form i et særligt materiale bliver deres endeligt på elegant vis samtidig deres forevigelse.